Partnerskabsrejse til Indien - januar 2018

Svalerne i Indien: situationen i Tamil Nadu

Af Morten Frederiksen, frivillig for U-landsforeningen Svalerne i Indien

Igen i år er Svalerne landet i Tamil Nadu, Indien, for at besøge vores partnere og se hvordan arbejdet skrider frem.  Allerede i lufthavnen kan vi se at der er blevet moderniseret og renoveret og de mange nye bygninger vi ser på vores vej fra Chennai til Mahabalipuram vidner da også om den udvikling, der er i gang i hele Indien. Under vores første aftensmad hos en familiedrevet restaurant får vi da også at vide, at vi ikke behøver betale drikkepenge til tjenerne i restauranterne rundt omkring, da lønningsniveauet har hævet sig drastisk gennem det sidste år og tjenerne ikke længere er afhængige af disse. Senest under vores første landsbybesøg ser vi dog også, at det der altid har kendetegnet Indien, nemlig ekstremernes eksistens side om side, stadig gør sig gældende og at udviklingen langt fra har spredt sig til alle dele af det indiske samfund og specielt ikke til de oprindelige folk vi besøger denne dag. Mens daliterne har fået det synligt bedre, er det specielt Irulaerne, der stadigvæk udgør bunden af et nærmest bundløst samfund. Men mere om det senere.

Modsat de sidste år bliver vi ikke mødt med skrækhistorier om monsunens ødelæggelser, men får derimod at vide, at der har været alt for lidt regn de sidste måneder, hvilket stiller Tamil Nadu overfor en snarlig vandmangel, oveni i den vandknaphed, der generelt hersker i Sydindien. Efter at den populære delstatsminister Jaalalilath døde kort før vores besøg i 2017 og hendes efterfølger blev fængslet under vores besøg, står den nuværende delstatsminister ikke særlig stærk og den gængse opfattelse er da også, at den aktuelle regering mest af alt er en dummy-regering, mens Tamil Nadu effektivt bliver styret fra Delhi og Modis regering.  Samtidigt møder vi en udbredt diskurs om, at der ikke er meget velvilje overfor Tamilerne fra den nordlige del af Indien og de konservative kræfter, der for tiden hersker i Hovedstaden. Derfor frygter tamilerne også, at den fra Delhi planlagte methangasudvinding kommer til at blive en realitet, trods de protester og den modstand tamilerne yder, da dette projekt ville kunne betyde en erodering af jordbundsforholdene i Tamil Nadu, hvilket ville have katastrofale følger for et land, hvis langt største hovederhverv stadig er landbrug. En af de største bekymringer vi møder blandt vores partnere er da også omkring de neo-konservative kræfter, der hersker i Hovedstaden og har en hindu-dagsorden – altså en genoplivelse af traditionelle hindu-værdier – der blandt andet betyder en styrkelse af kaste-systemet og dermed en systematisk undertrykkelse af dalitterne og de oprindelige folk.
En af konsekvenserne af denne politik er blandt andet at en masse græsrodsorganisationer, der arbejder for kasteløses rettigheder har fået frataget deres licenser. Noget vores partnere frygter og også en af grundende til, at vi selv rejser på turist-visum. På den anden side er den moderne udvikling i det unge Indien heller ikke til at stoppe og betegnende er det, at de to bøger, der på den seneste store bogmesse i Chennai solgte mest, er en bog fra Anbedkhar imod kaste-systemet og en der taler for ateisme. Dette er så noget af den kontekst vi har bevæget os ind og navigerer rundt i. 

 

 

Morten tester en brøndpumpe, som Svalernes
partner SEAS har hjulpet med at skaffe til en landsby.