torsdag den 16. februar 2017

Ringdans og politik i Tamil Nadu






 Efter besøg i Kumbakonam og Chidambaram ankom vi i går aftes til Pondicherry og det må indrømmes; det er på mange måder rart at være tilbage i denne tidslomme af fransk kolonialtid! Slut med skrald flydende i gadebilledet, cigaretter der smager af bildæk, overvældende trafiklarm og en luftkvalitet der lader EU-normer ligne fantasifulde feberdrømme. Til gengæld står den på ægte kaffe, Mojitos, fransk bageri og den allesteds nærværende, disciplinerede, nydelige og rydelige ånd, der er Sri Aurobindo og the Mothers arv og fransk Pondicherrys mest karakteristiske kendetegn. Alt sammen kvaliteter og størrelser, der er meget velsete her ved rejsens ende, hvor resten af rejserapporten skal skrives, organisationer diskuteres, rejsen reflekteres og det afsluttende CDT-møde planlægges.     

Men selvom man rejser på Svale-budget og med en tidsplan, der nogen gange dårlig giver tid til at sove om natten, kan man ikke helt undgå at fange nogle af de ting, der foregår rundt omkring en. Således har vi ikke kun været ”heldige” nok til at ankomme til Tiruvannamalai ved fuldmåne, men som det viser sig, også midt i den største krise og politiske teater, Tamil Nadu har oplevet i mands, kvindes og alt imellems minde. Generelt har de sidste måneder i Tamil Nadu været mere end sædvanlig turbulente og dramatiske. Lige efter den mysteriøse og utidige død af Tamil Nadus meget afholdte og velansete Chief Minister J. Jayalalithaa den 05. december 2016 blev delstaten på nærmest synkronistisk vis ramt af en cyklon den 12. december, mens to olietankere crashede ind i hinanden på højden af kampen om tronfølgen i starten af februar og efterlod den bengalske bugt forurenet i en grad, at fiskerne ikke burde fiske og vi blev frarådet at bade i vandet, da vi var i Mammalapuram. Det hele indrammet af et år med usædvanlig lidt regn, i et område generelt ramt af tørke og afhængig af landbrug, med voldelige sammenstød og slåskampe ved grænsen til Andrar Pradesh til følge, fordi Andrar Pradeshs indbyggere er utilfreds med at centralregeringen fra Delhi har anordnet andrarpradesherne til at dele deres vand med tamilerne – hvilket de så heller ikke gør. Samtidig er det for alle, også os, meget svært at hæve kontanter, da centralregeringen i et opgør mod falskpenge i november måned besluttede at annullere alle 500 og 1000 rupees sedler, uden af den grund at udgive ligeså mange nye sedler, hvilket stadigvæk har konkret pengemangel og tømte ATM´er til følge.     

Det der dog under hele vores rejse har været på alle folks læber, er omstændighederne for Jayalalithaa´s død og spørgsmålet og processen om efterfølgeren, der konstant har været ”big breaking news” på alle tv-kanalerne i hele Indien. Det viser sig at en dame ved navn Vivekanandan Sasikala har været førhen værende CM Jayalalithaa´s nære ven, personlige rådgiver og med årene opnåede stor indflydelse og andenpladsen i regeringspartiet AIADMK, som Jayalalithaa stod i spidsen for. Rygtet vil vide, at de to havde et lesbisk forhold, mens vi endnu ikke er blevet helt klar over, hvad det betyder for tamilerne. Den gængse mistanke og opfattelse er, at det er Sasikala der har myrdet Jayalalithaa, for selv at få magten i Tamil Nadu. Selvom der ikke findes sikrede beviser for denne påstand, lyder omstændighederne dog noget mysteriøse. Således har ingen anden end Sasikala, hverken familie eller ministre, fået Jayalalithaa at se de 75 dage hun lå i sygehus inden hendes død, da Sasikala havde spærret adgang til hende. Og mens Jayalalithaa har været en meget populær dame, er Sasikala absolut ikke populær blandt befolkningen, der vil vide, at hun har fingrene i organiseret kriminalitet og ikke viger tilbage for ufine metoder og brug af rå muskelkraft i form af de ”rowdys” (bander af unge, voldsparate mænd, der bliver organiseret og instrumentaliseret af en hel del politiske partier her i Indien) i hendes måde at sætte sig igennem på – hvilket måske forklarer hvordan hun kunne lukke adgang til sygehuset. I stærk modstand mod at Sasikala stod til at overtage posten som Chief Minister opstod en splittelse og intern opposition i partiet AIADMK – med daglig flere ministre vigende fra Sasikala og over til oppositionen. Da det på et tidspunkt så ud som om oppositionen fik flertal, valgte Sasikala simpelthen at låse oppositionen ind i et rum og fratage dem deres mobiltelefoner. Således gik en dag i Tamil Nadu med at halvdelen af regeringspartiet blev holdet til fange af deres udesignerede leder. På trods af oppositionen og takket hendes effektive håndtering, beholdt Sasikala hele tiden flertallet og ville, i tilfældet af at Guvernøren havde udskrev valg, også have vundet. Guvernøren valgte dog ikke at udskrive valg, men vente til en domsafsigelse i tirsdags. Sasikala stod nemlig anklaget for korruption (i en sag der har kørt siden 1996) og havde en domsafsigelse hængende over hovedet. I tirsdags valgte dommerne så at dømme Sasikala til 4 års fængsel, hvilket samtidig betyder at hun ikke kan stille op til et politisk amt de næste 20 år. Hendes anke blev afvist og siden i onsdags sidder Sasikala nu i fængsel i Bengalore og siden i går er Edappadi K. Palaniswami, førhen værende trafikminister, ny Chief Minister i Tamil Nadu. Mens det politiske liv dermed teoretisk kan vende tilbage til en normal, efter at Tamil Nadu effektiv har været uden en regering siden starten af december, ser det dog ud til at partierne snarere vil fortsætte med at være beskæftiget med interne magtkampe og Tamil Nadu fortsætte uden effektiv lovgivning det næste stykke tid.

                                           Jayalalithaa i forgrunden og Sasikala i baggrunden


Indien bliver ikke uden grund kaldt for verdens største demokrati og tamilerne viser sig også som aktive politiske aktører, der forstår at demonstrere og gøre demonstrationer til folkefester. Således har der i starten af februar også været en uges lang demonstration/gadefest i Tamil Nadu, hvor bare i Chennai op til en halv million mennesker dagligt demonstrerede mod PETA (People for the Ethical Treatment of Animals – kendt for at få kendisser til at demonstrere nøgne og badet i kunstblod mod pels og leder), der havde udtalt sig kritisk imod tamilsk tyrekamp (hvor unge mænd prøver at nedkæmpe en tyr). Tyrekamp er efter sigende en meget gammel tamilsk tradition og at udtale sig imod tyrekamp lige med at udtale sig imod den tamilske sjæl – noget tamilerne ikke spøger med.
Tamil Nadu har således været travlt, imens svalerne fløj fra landsby til landsby, hvor vi blandt andet blev vidne til endnu en meget gammel tamilsk tradition, en form for ringdans, der blev opført til vores ære. Dansen er så gammel, at vores oversætter ikke kunne forstå sproget i sangen, udover det tamilske ord for Jesus – hvilket kunne tyde på, at der har været lidt synkretisme på spil og ikke alt lige så gammel som der bliver sagt.        



    

Ingen kommentarer:

Send en kommentar