Mange oplevelser allerede - på alt for lidt søvn! Aivaja & Kirsten er ankommet til Indien

Pyha, så er vi atter på farten i Indien på årets partnerskabsrejse. Denne gang har jeg fået ledsagelse af Aviaja, som er startet i Indiensgruppen for ca. 1½ år siden, men har været i Indien flere gange.

Aviaja & Kirsten

Efter en meget lang tirsdag, 24. januar, som gik med at flyve til Bangalore, og en efterfølgende meget kort nat, vågnede vi onsdag morgen op ad formiddagen. Vi fik dog hurtigt lukket øjnene igen, for lyset var simpelthen alt for skrapt til vores nordlige, og stadig meget søvnige øjne. Vi brugte dagen på praktiske gøremål såsom at veksle penge, købe billet videre, vænne os lidt til den dejlige indiske mad, og få væskeniveauet normaliseret igen, især kaffeniveauet. Samme aften (onsdag) tog vi med natbus videre til Trichy, arriverede næste morgen, hvor vi blev mødt af vores dejlige tolk, Ganga Vidya, som havde arrangeret hotel for os.

Her kommer så den første årsag til at starte indlægget med ’pyha’. Blot 48 timer efter afgang, dvs. 43½ med tidsforskellen, har vi rejst i ca. 24 timer, sovet i 5, spist i 2, og brugt resten af tiden på at finde rundt og få ordnet ting. Især brugte vi lang tid på at få togbilletter, hvilket viste sig at være umuligt, da den afgang, vi ønskede, havde været udsolgt i 10 dage. Men efter flere forespørgsler rundt omkring, fik vi arrangeret busbilletter.

Efter vi var blevet installeret på Kudumbam Trust Hostel i Trichy, fik vi et par timers velfortjent hvile, men så gik det løs igen. Ganga kom, og så skulle der arrangeres og ringes, og for resten skulle vi lige møde hendes professor fra universitetet udi kvindestudier, som inviterede os på frokost. Lettere omtumlede kørte vi bag på hendes scooter, én af gangen, af sted. Hen på eftermiddagen blev vi ladt alene til at forberede næste dags møde med den første partnerskabsorganisation på vores liste: VCWS. Vi var totalt færdige, og kunne overhovedet ikke holde os vågne. Vi gik ud for at spise aftensmad omkring kl. 19, længe før alle andre, så vi måtte bare spise, hvad der var. Kaffen måtte vi tage i en coffee shop på vej hjem, det kunne restauranten ikke klare på den tid. Det er noget man drikker om morgenen og sidst på eftermiddagen. Heldigvis har coffee shoppen altid kaffe til den beskedne pris af 7 rupees, ca. 80 øre. Og så hjem i seng, endelig!!!

coffee shop

Hele fredag (bogstaveligt talt!) og en del af lørdag gik med besøg hos VCWS. Resten af lørdagen arrangerede Ganga alt muligt. Hun ringede, skrev, sendte mails etc. De næste to møder med vores partnerskabsorganisationer er aftalt til fingerspidserne. Det netværksmøde, vi i Indiensgruppen har talt om de sidste par år, er ved at materialisere sig, takket være Ganga. Og så fik hun også lige arrangeret et frokostmøde med Oswald Quintal (fra organisationen Kudumbam) og nogle svenske kvinder fra Red Barnet. Kl. 21.30 tog vi ind til byen for at spise dejlig aftensmad, grøntsager i karrysovs og naanbrød, uhm.

Her kommer det næste ’pyha’. Med Ganga i nærheden sker der hele tiden noget. Det kan være svært at følge med, især fordi vi knapt har fået udsovet og er kommet ovenpå efter den lange rejse hertil og den efterfølgende natlige busrejse. Til gengæld er der styr på tingene! Og vi er i helt trygge hænder.

Søndag er det helligdag, og vi har fri – sådan da. Vi skal på politistationen og anmelde et tyveri af en pung (som højst sandsynligt skete i bussen) samt forberede møde på mandag, men der skulle også være plads til lidt sightseeing, så nu det er slut med at sige ’pyha’ – det skulle da lige være pga. varmen.